tirsdag den 18. juli 2017

natten til 11 - xx - 17



jeg ser video snaps der larmer af glæde
min stilhed bliver pludselig alt for tydelig 
hvordan nogen cykler rundt i odenses våde 
gader og smiler mod gadelamperne 
rummet her og den langsomme musik; 
mine bare tær i sengen trukket helt op under mig
at du går rundt et sted lige nu og eksisterer
kigger på mennesker der er fremmede for mig; 
tænker; snakker

hvornår popper jeg op i dine tanker

er det når dine øjne vandrer gennem rummet; 
når du falder ud af deres samtale; 
når du ser dig i spejlet
er det i bussen; 
ser du mig i andres ansigter som jeg ser dig i 
alle mennesker omkring mig;
eller når du ligger i en fremmedes seng


Ingen kommentarer: