lørdag den 14. november 2015

okt - 15


vi kravlede ud på terrassen af baren og op på taget. jeg sagde du skulle gå først op ad brandtrappen, så jeg ville se din silhuet som det første når jeg kom op efter. domkirken stod i et tykt dis til den ene side og lignede noget nogen havde forladt; en stor kran længere henne. vi var lige i øjenhøjde med fjerdesals vinduer. en brat kant. og så grinte vi selvom du holdte mig skræmt fra kanten. råbte efter folk nede på gågaden der lyste som fra slutningen af en god julefilm. aldrig har jeg set gågaden så smuk. og øl var i den perfekte mængde til at jeg ikke rigtig kunne tænke klart. hvad ville der ske hvis vi faldt, blev jeg ved med at tænke. du holdte ved mig. det kunne være pisse romantisk men det var egentlig bare skide smukt og alting bliver også smukkere på skrift og med lidt bandeord. og så kravlede vi ned og fik skældud af vores ynglings bartender og bandede om de satans unge nu til dags. og så smuttede du hjem med hende og jeg drak ud med hende den anden og sådan var det bare.

Ingen kommentarer: